- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
123

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123
været sammen, var de straks bleven optaget af at
drøfte helt andre Ting, og han havde saa glemt det.
»Saa lad os da tale ud engang!« udbrød hun.
»Kom, vi vil sætte os! Jeg synes, der igen er saa
forfærdelig meget, jeg maa have at vide af dig.«
Hun skilte sig af med sit Overstykke og lagde
ogsaa baade Handsker og Hat.
»Vidste du, at din Moder var syg?«
»Jeg vidste ingenting. Men hun har jo i mange
Aar været svag.«
»Du har altsaa ikke søgt hende,. . . heller ikke
set nogen af dine Søskende?« spurgte hun ivrig
og saae forskende paa ham henne fra den Krog
af Sofaen, hvor hun havde slaaet sig ned.
»Nej,« svarede Per, der var beskæftiget med
at hænge hendes Overstykke op paa Dørstolpen.
»Men hvordan fik du at vide, at de var flyttet
her til Byen?«
»Jeg saae det en Dag tilfældigt i en Avis, hvor
mine Søstre havde averteret om Spilleelever.«
»Tænk, er de musikalske,... det har du aldrig
fortalt.«
»Og forresten var Sagen allerede paa Tale ved
min Faders Begravelse. De vilde flytte herover af
Hensyn til et Par af mine yngre Brødre, der
havde faaet Ansættelse her. Rimeligvis har de
kun været her fra Flyttedag. Og Moder har vel
ikke kunnet taale Rejsen.«
Der blev nogle Øjeblikkes Tavshed, hvorunder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:06 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/6/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free