Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Indtrykket af denne Graad gjorde hende længe
tavs. Det var første Gang, hun havde set nogen
Følelse saa ganske betage ham. Hendes øjeblikke-
lige Indskydelse var derfor den at gaa hen og slaa
Armene om hans Hals. Men hendes Forstand og
Erfaring sagde hende betids, at hun ikke skulde
gøre det men lade, som om hun ingenting havde
set. Der var tillige noget i denne stærke Grebet-
hed, der gjorde hende eftertænksom, idet det
vakte en Anelse om Fare, ja flygtig kaldte paa
hendes Skinsyge.
Hun blev da siddende ganske stille, indtil Per
af sig selv forlod Vinduet. Saa gik hun hen og
tog ham under Armen. Og i nogen Tid gik de
nu tavse frem og tilbage paa Gulvet, mens hun
— med Hovedet paa hans Skulder — sank til-
bage i de angstfulde Tanker, hvoraf Pers Brev
om Formiddagen havde vakt hende op.
Ak ja, hun følte det godt, hun var i denne
Tid kun daarlig skikket til at bringe andre Trøst.
Hun var selv saa usikker, saa modløs. Med
hendes Standhaftighed var det helt forbi, naar hun
tænkte paa den lange Adskillelse. Om hun saa
endda havde turdet betro sig til Per! Hun maatte
daglig kæmpe en fortvivlet Kamp med sig selv
for ikke at røbe noget for ham; maatte holde sig
for Øje, hvormeget der blev sat paa Spil, dersom
hun gjorde ham delagtig i sin store Hemmelighed,
før Atlanterhavet skilte dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
