Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
Han kom til at smile. Skønt han selv intet
huskede om den Profeti, han i sin Tid i Over-
mod havde udslynget, svimlede det et Øjeblik for
ham. Det var ikke svært for ham at sætte sig
ind i, hvor stor en Overvindelse det maatte have
kostet Obersten at gøre dette Skridt; og han kunde
derfor ogsaa forstaa, hvilken betydningsfuld Ære
der her var vist ham.
Og han blev nu igen helt sig selv. Efter at have
klædt sig om tog han straks ud til »Skovbakken«.
Han kunde ikke vente med at triumfere over
Jakobe og de andre derude, der havde kritiseret
hans Optræden ved Mødet hos Max Bernhardt.
»Kan du huske,« sagde han, saasnart han var
bleven ene med Jakobe, »at du i sin Tid bebrej-
dede mig mit Forhold til Oberst Bjerregrav og
kaldte det vanvittigt eller saadan noget —.«
»Nu vil vi ikke tale mere om det,« afbrød hun
ham urolig.
»Jo, vi skal netop tale derom! Du sagde, at
det vilde have været klogt af mig at bøje mig for,
hvad du kaldte Nødvendigheden, og gøre Obersten
den forlangte Indrømmelse. Kan du huske, jeg
sagde, at jeg ikke vilde gaa et eneste Skridt for at
komme ham eller nogensomhelst anden imøde, —
og det fandt du meget ungdommeligt af mig. Du
vilde endogsaa have, at jeg skulde gøre Presse-
kannibalerne min Opvartning for at stemme dem
gunstig for mig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
