- Project Runeberg -  Lykke-Per / 6. Og hans Kæreste /
153

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153
maatte skrive til ham. »Paa Grund af en uop-
sættelig Rejse —,« skrev han.
Kort efter var han i en Droske paa Vej til
Dampskibet.
* *

*


Da Pers Telegram naaede »Skovbakken«, var
Jakobe oppe paa sit Værelse. Hun sad for aaben
Altandør ved sin lille Skrivepult og var i Færd
med at skrive Brev.
Uden at ane noget om, hvad der havde optaget
Per den hele Dag, var hun efter Frokosttid taget
til Byen for at gøre nogle Indkøb og havde saa
ogsaa søgt ham paa Hotellet. Men da hun af
Portneren fik at vide, at han ikke var hjemme,
var hun bleven skamfuld og havde hverken efter-
ladt Besked eller Kort. Derefter havde hun en
Tid fartet om paa Gaderne i Haab om at møde
ham og samtidig i en vis Angst derfor, fordi hun
vidste, at Per ikke kunde lide saadanne tilfældige
Sammentræf,. .. indtil Regnen havde drevet hende
hjem.
Men heller ikke herhjemme faldt hun til Ro.
Der var i de sidste Dage kommen en Rastløshed
over hende, som drev hende til al Slags unyttig
og utidig Beskæftigelse. Og bestandig var det
Forberedelserne til Pers og hendes Englandsrejse,
der opfyldte hende. For alt, hvad der laa paa den
anden Side af denne »deres anden Bryllupsrejse«,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/6/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free