- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
20

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

20
den Pastor Blomberg, som hun et Par Gange havde
omtalt for ham med saa stor Respekt, og som
rimeligvis havde kendt hans Fader.
Han følte en stor Lettelse i sin Samvittighed
ved, at denne taabelige Sag nu var bragt paa det
rene, og han var Hofjægermesterinden meget tak-
nemlig for, at hun ikke ydmygede ham ved at
tale om den. Han ønskede nu blot, at han var
naaet lige saa vidt med den anden pinagtige Ting,
der maatte bringes i Orden her — Pengelaanet.
Den Tanke, hvormed han var kommen hertil,
nemlig at henvende sig til Baronessen om den
nødvendige Sum til at bestride sine Rejseudgifter
med, havde han hurtigt opgivet. Skønt den gamle
Dame straks den første Dag af sig selv havde
gentaget sit Tilbud om at yde ham enhver Støtte
og endog havde erklæret, at hun agtede at gøre
ham til sin Arving, kunde han ikke faa sig til
at tage det stakkels svaghovedede Menneske paa
Ordet. Stillet Ansigt til Ansigt med hende følte
han Modet svigte ligesom nede i Rom. Han
var ligefrem lidt bange for at blive ene med
hende, fordi hendes Tone da blev saa uhygge-
ligt fortrolig. Med det tørre lille kniplingsbe-
hængte Hoved støttet af to Fingre begyndte hun
straks i sit svulstige Sprog at tale om den afdøde
Broder og endte regelmæssigt med at fremsige Vers,
lange Tirader af Hertz, Carl Bagger og især af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free