Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Naa, det nyttede ikke at forfalde til Spekula-
tioner. Han maatte se at nedkæmpe denne over-
drevne Følsomhed, der i den sidste Tid havde ladet
ham give sig saa værgeløs i sine skiftende Stemnin-
gers Vold. Det var paa Tide, at han gjorde en
Ende paa sin Lediggang her og kom tilbage til sit
Arbejde. Hvad han end kunde have forbrudt
mod sig selv og andre, — i sin Kamp, i sin
Flid, i sin ærlige Vilje til at udrette noget godt
og nyttigt her i Verden vilde han vedvarende søge
sin Retfærdiggørelse, om ogsaa den store Sejr skulde
udeblive for ham.
Der blev aabnet et Vindu oppe i Hovedbyg-
ningen. Det var Baronessen, der endelig var
kommen op af sin lange Eftermiddagshvile. Lidt
efter viste hun sig paa Verandaen, sværmerisk
draperet med en Kniplingsmantille, der paa sin
spansk var fæstet bag paa Hovedet, — dertil
stærkt pudret, som hun om Eftermiddagen gerne
var det, for at skjule de betændte Pletter, der i
Løbet af Dagen blomstrede frem i hendes Ansigt.
Per var med eet forsvunden. For ikke at blive
ene med det forstyrrede Menneske havde han
listet sig ud af Parken og gik nu ude paa Lande-
vejen, der førte langsmed Engene op til Skoven.
Det var en af disse meget lyse og meget stille
Sommeraftener, der med al deres Fred kan være
saa uhjemlige; dåden skyggeløse Jord strækker sig
saa tavs og saa øde henunder en ligesom udslukt Him-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
