Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
der efter sin Elskedes Bortgang maa give sig til
at nynne for ikke at komme til at græde. — Har
De forresten rigtig lagt Mærke til, Hr. Sidenius,
hvilken dyb Livsvisdom saadan en lille Natur-
sanger kan udtrykke? Aldrig lytter man forgæves
til dens Sorg eller Glæde. Jeg tilstaar ærligt, at
jeg for min Del har hentet mere Opbyggelse af
dens klare lille Trille end af alle de mange Præken-
samlinger paa min Reol. — Men De maa love
mig ikke at sige det til Nogen!« tilføjede han,
pludseligt leende, og ruskede Per i Armen. »Mine
kære Embedsbrødre vilde aldrig tilgive mig et saa
forskrækkeligt Kætteri!«
Han lo højt af sine egne Ord og gav sig igen
til at spasere.
Per følte sig efterhaanden smigret af hans for-
trolige Tone, ligesom han ogsaa paa anden Maade
begyndte at fængsles af hans Personlighed. Han
maatte indrømme Hofjægermesterinden, at Pastor
Blomberg ikke lignede de sædvanlige Skriftsteds-
avtomater. I sit stille Sind sammenlignede han
ham ogsaa med sin Fader, og han kom til at smile
ved at tænke paa, at der indenfor det samme Troes-
samfund kunde findes to Præster saa grundfor-
skellige af Væsen og Synsmaade.
Efter at have gaaet en halv Snes Skridt standsede
Pastor Blomberg igen og gjorde en bred Haand-
bevægelse udover Landskabet. Aftenen var alle-
rede vidt fremskreden. Der glimtede endog et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
