- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
56

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56
fordi de jo umuligt kunde sætte sig ind i de
Følelser, der gjorde ham det ubehageligt at mod-
tage Penge af sin Svigerfader.
Saa lod han foreløbig Spørgsmaalet hvile ind-
til Afrejsen, og denne udskød han fra Dag til
Dag. Han befandt sig i rent legemlig Henseende
saa ualmindelig vel paa Kærsholm, og Tanken
om den forestaaende Omtumling i en fremmed
Verdensdel gjorde ham det dobbelt svært at rive
sig løs fra Øjeblikkets Velvære.
Med Forvalteren paa Gaarden var han bleven
halv Kammerat. Han tilbragte gerne Middagens
Hviletime ovre hos ham paa hans Værelse, der
laa for sig selv i en Fløj af Materialbygningen
og til den ene Side havde Vinduer ud mod
Mejeriet, hvor opskørtede Malkepiger færdedes ud
og ind med klirrende Bliksaaer, til den anden
vendte ud mod et indelukket Gaardsrum, hvorfra
Kærsholms vældige sorte Præmietyr undertiden
med sit Brøl forkyndte et Stævnemøde med en af
Køerne. Henstrakt paa Sofaen med en Pibe i
Munden dampede han omkap med Forvalteren,
mens han snakkede om løst og fast eller legede
med dennes Hund, en sort Puddel med Hvalpe.
Forvalteren selv var en stilfærdig Jyde af den
Slags, der i al deres Skikkelighed kan vise sig
saa respektløse overfor alt, hvad andre gør Væsen
af. Han havde en drilagtig Historie at fortælle
om hvem- og hvadsomhelst, der kom paa Tale;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free