Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
rundt paa deres Ejendomme med et lyst, veltil-
freds Smil, som om de ikke selv tænkte paa, at
den hele Herlighed kun var Laan og Leje. Og
adskillige af disse Folk nedstammede dog fra
Fædre, der havde haft indtil hundrede Tusinde
Sølvdalere paa Kistebunden. — Nu spurgtes der
kun om, hvormeget en Mand skyldte.
Et Stykke nede paa Skrænten ud mod Engene
laa en forfalden Præstegaard. Man kunde fra
Landevejen kun se dens tre sodede Skorstenspiber
og Havens Trætoppe. Her levede en ældre Mand,
Pastor Fjaltring, om hvem der i Pers Nærværelse
et Par Gange var faldet meget nedsættende Ytrin-
ger. Hofjægermesterinden havde endog erklæret,
at den »mildeste Forklaring« paaMandens Optræden
og hele Levevis var den, at han ikke var rigtig klog.
De fleste af Menigheden havde da ogsaa ligesom
Godsejerfamiljen løst Sognebaand til Pastor Blom-
berg.
For at standse Baronessen i hendes lyriske
Himmelflugt, der tydeligt plagede ogsaa hendes
Søster, gav Per sig til at tale om denne Præst og
udtrykte sin Forundring over, at han endnu ikke
havde mødt ham paa sine Spasereture. Men Hof-
jægermesterinden svarede, at det slet ikke var saa
mærkeligt. Pastor Fjaltring kom kun sjælden
udenfor sin Hule og i alt Fald ikke gerne, før
det blev Aften. Han var en Uglenatur, et lyssky
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
