- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
77

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77
Her var det dog anderledes. Pastor Blomberg
var vel langt fra nogen lærd Mand, men han
læste ikke saa lidt og var mere modtagelig for
boglig Belæring, end han undertiden selv vilde
vide af. Det var hans Ærgerrighed at være med
overalt, hvor der rørte sig noget nyt i Tiden; men
paa den anden Side tilegnede han sig af dette
nye kun, hvad der kunde nære hans Aand uden at
virke forstyrrende paa hans Kristentro. Han var paa
dette Punkt et Stykke af en Jesuit. Som den hele
kirkelige Retning, hannærmest tilhørte, snyltede han
hemmeligt paa den moderne Videnskab samtidigt
med, at han ansaae det for sin Pligt at mistænkelig-
gøre den i Menneskehedens Øjne. Men forresten laa
den følgeklare Tænkning slet ikke for ham. Han var
et Følelsesmenneske, og da tilmed hans ydre Liv
altid havde formet sig saa ualmindelig harmonisk,
var der ikke bleven Anledning for ham til nogen
strengere Selvprøvelse. I sin Ungdom havde han
været en Smule plaget af Næringsbekymringernes
Lusebid; senere havde han et Par Gange lidt Skuf-
felser ved Embedsbesættelser, og — skønt han var
en Afgud for sin Menighed og havde et kendt Navn
over det hele Land — sad han endnu inde med
en Del utilfredsstillet Ærgerrighed. I alvorligere
Modgang havde Livet ikke forsøgt ham, og hvad
han havde mødt af den Slags udenfor sig selv,
var gledet saa besynderligt af paa hans Naturs
lykkelige Rundhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free