Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
»Tænk! Var De saa tidlig bleven fremmed i
Guds Menighed!«
»Ja.«
Præsten rystede godlidende paa Hovedet.
»Ja ja! Saadan gaar det jo desværre! — Som
jeg vistnok sagde Dem sidst, har jeg ikke kendt
Deres afdøde Fader personligt; men jeg veed jo,
at han havde Gammellutheranernes lidt snevre og
underligt eenøjede Syn paa mange Sider af Men-
neskelivet. Ak ja, denne misforstaaede Rettroen-
hed! Den hviler jo endnu mange Steder som en
Mare over Kirke og Hjem og gør megen af Tidens
bedste og friskeste Ungdom aandelig hjemløs.
Naar saa en evnerig og veltalende Mand som
Nathan træder frem og bestyrker Ungdommen i
Troen paa, at Guds Kirke er et forfaldent Hus,
— ja saa ender det i den fuldkomne Fornægtelse.
Jeg forstaar det saa godt!«
Per svarede ingenting. Han var lidt ilde til-
mode ved den Retning, Samtalen havde taget,
navnlig paa Grund af den personlige Maade,
hvorpaa Præsten førte Sagen frem. Der havde
været noget temmelig kunstlet i den Overbevis-
ning, hvormed han havde talt om den nye Tids-
sols Frembrud over den æstetiske Kulturperiodes
Ruiner; og det var ligefrem med Forlegenhed, han
havde set ned paa sin Cigar, da han nævnte sit
»Livssyn«.
Men Præsten begyndte nu at tale om Nathan
Lykke-Per. VII. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
