- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
88

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

derimod et Kødbjerg, der endnu længe efter, at
hun var kommen ned af Vognen, stønnede tungt
af Anstrengelse. Døtrene var et Par unge Piger
omtrent i Ingers Alder.
Ved Aftensbordet, der blev dækket ude i Haven,
gik Snakken meget livligt. Blandt andet faldt
Talen paa Pastor Fjaltring, om hvem Justitsraaden
netop havde hørt en ny, oprørende Historie. En
af Egnens agtværdigste yngre Bønder af den blom-
bergske Retning havde henvendt sig til ham i
Anledning af en Embedsforretning, og Pastor Fjal-
tring skulde da i Samtalens Løb ligefrem have
anbefalet ham at hengive sig til Udsvævelser. »De
maa synde noget mere,« havde han sagt. »Med
det Liv, De fører, kan De aldrig blive nogen over-
bevist Kristen.«
Medens der fra Damerne hørtes Udbrud af
Forargelse og Afsky, rystede Pastor Blomberg
overbærende paa Hovedet og sagde: »Han er et
stakkels ulykkeligt Menneske!« — Og vendt mod
Per gav han sig til at fortælle om denne præste-
lige Spotter, som levede det uhyggeligste Liv sam-
men med en forfalden Kone, og som selv var af
en svag og splittet Karakter og ikke kunde blive
enig med sig selv om, hvor han aandeligt hørte
hjemme.
I det samme begyndte Klokken at lyde oppe
i det hvide Kirketaarn, der ragede op bag Ha-
vens Trækroner, rødt belyst af Aftenskæret. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/7/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free