Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
helt Foredrag, hvorunder Spørgsmaalet svulmede
op til en Sag af den alvorligste Betydning for et
Menneskes sunde og ærlige Gudsforhold.
Man var imidlertid bleven færdig med at
spise, og de unge Piger havde rejst sig og gik
omkring i Haven. Pers Blik havde under Præstens
Tale hyppigt forvildet sig ud til disse tre lys-
klædte Kvindeskikkelser, der hver for sig gjorde et
vist Indtryk paa ham. Frøknerne Clausen var
begge kønne, friske Brunetter, navnlig var den
ældste en frodig Evadatter med et Par Øjne, der
spillede af Livslyst. Hvad der gav dem alle
en særlig Tiltrækning for Per, var deres landlige
Umiddelbarhed, som dannede en saa iøjnefaldende
Modsætning til Tonen hos de meget verdenserfarne
Damer, han nu saa længe havde levet med.
Det var dog navnlig Inger, hans Blik fulgte.
Som hun gik der mellem de andre to, slog det
ham, hvor jomfrustolt hendes Holdning var. Han
forstod ogsaa nu, at det mere var denne friske
Uberørthed end nogle tilfældige ydre Ligheder, der
havde ladet ham mindes Fransisca, da han for-
leden saae hende i Kærsholms Have, og som den-
gang havde stemt hans Sind saa vemodigt. For
det nyttede jo ikke at nægte det, — han havde
altid følt sig en lille Smule tilbagestødt af Jakobes
Mangel paa Blufærdighed, i det hele af den
Ubeherskethed, hvormed hun var gaaet op i
Elskovsforholdet til ham. Han tænkte til Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
