Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
den fuldbarmede Gerda, tog hende resolut under sin
ene Arm og greb Søsteren under den anden og
trak afsted med dem.
Samme # Frøken Gerda havde aabenbart van-
skeligt ved at holde sine livfulde brune Øjne fra
Per. Det var ikke til at tage fejl af, at hans Til-
stedeværelse havde sin Del i hendes raske Væsen,
og Søsteren, der endnu halvt var Barn, lod sig
hurtigt smitte af hende og hængte sig leende paa
hendes Arm som en overgiven Skoletøs.
Men Per havde aldeles ikke Tanke for andre
end Inger. Han holdt sig hele Tiden ved Siden
af hende og lod de andre fjase. Han fandt dem idag
lovlig tarvelige, og han kunde ikke lade være med
at tænke paa, om ikke Inger følte sig lidt forlegen
paa sine Veninders Vegne. I hvert Fald gik hun
og saae ned for sig og blev mere og mere faa-
mælt, jo ivrigere de andre lod Munden løbe.
Det kunde nu ikke undgaaes, at disse tilsidst
forstod, at de var tilovers. Der var dog ikke Tale
om, at de lod sig mærke dermed, ialfald ikke ved
at vise sig fornærmede. Tværtimod. Som de
Jyder, de var, hævnede de sig over Mangelen paa
Paaskønnelse ved en stadig djærvere Løssluppen-
hed.
De var naaet ud af Skoven. Foran dem løftede
sig en mægtig Grusbakke, ganske nøgen, kun
dækket af et fattigt Græs med mørke Pletter af
Lyng. Det var den bekendte Rolhøj, Egnens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
