Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
»Det mener du jo ikke, Gerda. Du sa’e da
iaftes —.«
»Jeg! Er du gal, Tøs! Har du rigtig set paa
hans Glugger? Saadan et Par Mælkespande!«
Inger og Per naaede endelig tilvejrs, og man
gav sig til at betragte den berømte Udsigt. De
unge Piger begyndte straks at tælle Kirketaarne,
af hvilke man, naar Luften var ganske klar, skulde
kunne øjne fem og tredive. Frøknerne Clausen
kendte Navnene paa dem alle; men Per havde
tydeligt nok kun Interesse for dem, som Inger
kunde udpege. »Nej se, er det Tebberup! . . .
Hvad siger De? Aa, Ramlev!« udbrød han, saasnart
hun havde nævnt et Navn, — og de to Søstre
stødte hemmeligt til hinanden med Albuen.
Det var forresten daarligt nok, at den ene
kunde høre, hvad den anden sagde, saadan lar-
mede Blæsten med deres Klæder. Der var ogsaa
temmelig køligt deroppe, saa de bestemte sig
hurtigt til at gaa ned.
Da Skoven igen havde lukket sig omkring
dem, standsede de et Øjeblik, for at Damerne
kunde gøre lidt Toalette. Blæsten havde huseret
slemt med deres Frisyrer. Navnlig var Ingers
silkefine Haarpur ilde medtaget. Hun maatte tage
begge sine Handsker af for at faa lidt Skik paa
det, og da hun netop stod med Hattenaalen i
Munden og Veninderne var beskæftiget med deres
eget, bad hun Per om at holde dem saalænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
