Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Blomberg selv. Ganske vist var han altid den,
der allerlydeligst gav sit Bifald tilkende overfor
andre Talere og lo højest af deres Vittigheder;
men paa en forrædersk Maade steg Blodet ham
til Kinderne, saasnart han mærkede, at en anden
gjorde Lykke.
Efter at Mødet var sluttet med endnu et Par
Sange, og mens man ventede paa Vognene, gik
Hofjægermesterinden og Inger med hinanden un-
der Armen inde under Træerne lidt borte fra de
andre. Den første sagde:
»I sad sammen med Sidenius, saae jeg. Tror
du, han var noget glad ved Mødet?«
»Jeg veed ikke; men det var han vel nok. Vi
var forresten en lille Tur inde i Skoven — ja,
Gerda og Lise var naturligvis med. Det kunde
der vel ikke være noget urigtigt i?« spurgte hun
og saae spændt paa den anden.
Hofjægermesterinden kom til at le.
»Nej, det kan der virkelig ikke.«
»Især da han jo er forlovet.«
»Javist.«
»Det er forresten underligt, saa lidt man mær-
ker det paa ham, — at han er forlovet, mener jeg.
Han taler vist aldrig om det.«
»Naa — nej. Det har nok heller ikke saa
meget paa sig med den Forlovelse.«
Inger standsede og saae helt forskrækket paa
hende.
Lykke-Per. VII. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
