- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
116

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

r –rr~~
—**»»• • sak l - /
116
vaagnede imidlertid ogsaa det Mismod, han saa
længe havde baaret i det skjulte. Han begreb ikke,
hvorledes han skulde kunne løsrive sig herfra. Og
dog maatte det jo ske. Og det endda snart. Han
havde nu været her omtrent to Uger.
Da han kom ind paa sit Værelse, gøs det i
ham ved Synet af et Brev, der var lagt frem til ham
paa Bordet. Hans Øjne fik et sky Udtryk, — det
maatte være Brev fra Jakobe, tænkte han og tøvede
med at tage det. Da han genkendte Ivans Krage-
tæer, trak han vel Vejret lettere; men en Følelse
af Ubehag blev alligevel tilbage. Svogerens Haand-
skrift mindede ham saa pinligt om det stadig uløste
Pengespørgsmaal, der hver Aften skaffede ham
nogle kvalfulde Øjeblikke, inden han faldt i Søvn.
Han lagde Brevet ulæst tilside, — Forretninger
maatte vente til imorgen. Og saa fremtog han af sin
Jakkelomme en lille lysegraa Bylt, som han med
Nænsomhed foldede ud og længe betragtede. Det var
Ingers Handsker. Et Par bløde, ru, saakaldte Ran-
ders Handsker, ganske ny og med mange Knapper.
Det havde ikke været helt tankeløst, at han
puttede dem til sig derude i Skoven. Det havde
været ham en saa stor Tilfredsstillelse at holde om
dem, at han ikke kunde faa sig til straks at slippe
dem igen. Rigtignok havde det været hans Hensigt
at tilbagelevere dem til deres Ejerinde, naar de
skiltes; men under den hastige Afsked havde
han glemt det, og herover var han nu taknemlig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/7/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free