- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
122

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var ikke alene Jakobe, hvis Fremtid fyldte
dem med Bekymring; nu havde ogsaa Nannys
Forhold givet dem Anledning til Overvejelser af
den alvorligste Art. For det Nederlag, den unge
Frues Forfængelighed og Ødelæggelseslyst havde
lidt hos Per, havde hun søgt Oprejsning hos sin
gamle Tilbeder Hansen-Iversen; og da hun denne-
gang virkelig trængte til at glemme, havde hun
givet sig hen til sin dristige Flirt med en vis
Lidenskab. Men det havde nu vist sig, at den
forhenværende Kavalleriløjtnant ikke var saa man-
dig og overlegen en Karakter, som hans flotte
Overskæg lod formode. Efter et Stævnemøde,
hvor Nanny var kommen for Skade at aabenbare
sin Mangel paa reelle Hensigter, var han gaaet
hjem og havde skudt sig en Kugle gennem Hove-
det og havde tilmed i et højtideligt Brev efterladt
Verden sine Bevæggrunde og Nanny sin For-
bandelse.
Takket være hendes Mands indflydelsesrige Stil-
ling i Pressen var Sagen bleven dysset ned; og
for yderligere at dække sin Kones Rygte viste
Dyhring sig i disse Dage hyppigt for Offenligheden
med Nanny under Armen, ligesom han spøgende
ytrede til sine Bekendte, at det i Grunden var en
farlig Sag at have en Kone, hvis Øjne ikke alene
lignede men ved Lejlighed — og ganske ufor-
varende — ogsaa kunde virke som en Pistolmun-
ding. Han gjorde det ikke for Nannys Skyld; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free