Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
give sit Hjerte Luft uden at ydmyge sig. Og skønt
hun ligesom i sit forrige Brev ikke med en Linje
berørte deres personlige Forhold, følte hun dog,
mens hun skrev, at hun dennegang med sine Ord
forberedte det endelige Brud.
»Jeg har hidtil ikke følt nogen Trang til at
følge den Opfordring, dine sidste Breve har givet,
til at komme ind paa en Sag, som aabenbart
paany optager dig meget, — jeg mener dit Forhold
til Kristendommen. At min Tavshed dog ikke
skyldes Mangel paa Deltagelse, har du maaske af
dig selv forstaaet; men det er mere og mere bleven
min Overbevisning, at der er Spørgsmaal, som
det er frugtesløst at diskutere. Navnlig gælder
det vist, hvor Talen er om Troessager, at vi
ikke lader os paavirke af Ræsonnementer. Vi
faar den Tro, som Omstændighederne skaber for
os. Vort Organ for det religiøse udvikler sig lige
saa naturbestemt som Hjerte og Nyrer, og al kun-
stig Indgriben for at modvirke f. Eks. en arvelig
Disposition har vist kun til Følge, at den hele Or-
ganisme svækkes.
»I dit sidst modtagne Brev læser jeg imidler-
tid mellem Linjerne et direkte Spørgsmaal til mig,
og dette kræver et Svar, — om ikke af anden
Grund, saa for at du ikke skal udlægge min
Tavshed som en stiltiende Indrømmelse.
»Mit eget Forhold til Kristendommen er natur-
ligvis i ikke mindre Grad end dit bestemt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
