- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
136

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136
besluttet til og naaede da ogsaa Kirken, inden
Præsten var kommen paa Prækestolen. Gennem
Vaabenhusets Dør lød Salmesangen ud til ham,
og han blev staaende lidt og lyttede med ban-
kende Hjerte, førend han gik derind.
Han befandt sig i en egen Ophidselse, som i
Grunden ikke havde synderlig med Andagt at gøre,
endsige med Ydmyghed. Endnu da han stod med
Haanden paa Dørklinken for at aabne, tænkte han
paa at vende om. Der maatte i sidste Øjeblik en
Viljesakt til for at opflamme det nye Menneske i
ham. Han maatte ligesom trodse sin Omvendelse
frem for at faa Ende paa den. Der kom derfor noget
næsten udfordrende i hans Holdning og i hele
den Maade, hvorpaa han efter at være kommen
indenfor Døren saae sig om efter Plads.
Denne Kampstemning holdt sig dog ikke længe.
Han havde søgt ind paa den bageste Bænk
nærmest Døren; og da han først var kommen til
Sæde og de spredtsiddende Kirkegængere havde
tilfredsstillet deres Nysgerrighed ved nogle Gange
at vende sig om og kigge paa ham, faldt han
hurtig til Ro.
Det var nu heller ikke en Forsamling, der
var egnet til at holde Højtidelighedens Spænding
vedlige hos ham. Præsten stod for Alteret og
pudsede sin Næse med megen Omstændelighed.
Han vendte Ryggen til Menigheden, der ialt be-
stod af en halv Snes Personer, hovedsagelig ældre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free