- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
140

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140
sin Arm om Ingers Liv — med et Blik til Per,
som vilde hun prøve at udæske hans Skinsyge.
— »Min Mand sidder vist allerede derinde.«
* *

*


Det havde som sædvanlig ikke været vanske-
ligt at overtale Inger til at følge med til Kærs-
holm; dog havde hun dennegang stillet en Betin-
gelse, — hun havde anmodet om at maatte være
hjemme igen i god Tid inden Aften. Dette havde
hun gjort for at berolige sin Moder, som forleden
efter Hjemkomsten fra Folkemødet i Skoven havde
talt til hende om Per paa en Maade, der tydelig
nok skulde tjene hende til Advarsel; og Aftalen
var nu bleven, at Forældrene selv hentede hende
her i Løbet af Eftermiddagen.
Naar hun overhovedet havde kunnet faa sig
til at besøge Kærsholm, saa længe Per endnu var
her, skyldtes det udelukkende de glemte Handsker,
som hun ikke vovede ligefrem at sende Bud efter
og dog absolut vilde have tilbage. Det havde
været hende en virkelig Lidelse at tænke paa, at
hun havde en Hemmelighed med denne frem-
mede Mand, og at noget, der tilhørte hende, var
i hans Besiddelse, maaske var gemt i hans Lomme
eller laa fremme paa hans Bord. Paa den anden
Side kunde hun ikke faa sig til at betragte
Handskerne som tabte og lade ham beholde dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/7/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free