- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
142

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142
foreslaa hende en Spaseretur i Haven. Hun
kunde ikke godt sige nej uden at være uartig.
Pers indesluttede Væsen og rolige Høflighed
gjorde hende nu ogsaa mere tryg. Alligevel sør-
gede hun for, at de ikke fjernede sig længere fra
Verandaen, end at Hofjægermesterinden kunde se
dem, om hun skulde komme tilbage.
Forresten var de hver for sig for optaget af
egne Tanker til at kunne føre en virkelig Sam-
tale. Inger tænkte blandt andet paa noget, som
Hofjægermesterinden havde talt om under Kørslen
hertil, nemlig, at Hr. Sidenius havde været i saa
daarligt Humør de sidste Dage, og at denne ned-
trykte Sindsstemning uden Tvivl stod i Forbin-
delse med hans ulyksalige Forlovelse. Hun havde
et Par Gange under Frokosten set over paa ham,
og hun syntes ogsaa nok, at han havde forandret
sig og saae daarlig ud. — Det gjorde hende i
Grunden ondt for ham. Hun kunde ikke tænke
sig noget forfærdeligere end at være bunden til
en, man ikke holdt af og maaske ikke engang
respekterede.
»Hvad siger De om atforsøge,hvorvidt der skulde
være lidt friskere Luft derude paa Marken?«
spurgte Per, da de et Øjeblik var kommen lidt
langt fra Verandaen og stod ved en Laage i Have-
gærdet, der vendte ud til det Fri. »Der er saa
trykkende under Træerne idag. Fluerne herinde
generer Dem ogsaa, kan jeg se.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/7/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free