- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
157

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

siden de skiltes ude i Haven, .... maaske fra sin
Forlovede, tænkte hun videre (og Tungespidsen
viste sig pludselig ikke mere). Saadanne Verdens-
damer skulde jo kunne være saa lunefulde og
plage deres Ofre paa det skammeligste. Hun
havde virkelig ondt af ham. Men hun begreb da hel-
ler ikke, at han saa tankeløst havde kunnet kaste
sig ud i noget, som dog aldrig kunde blive til
andet end Ulykke for ham. — Men maaske var
Forklaringen den, at hans Forlovede foruden at
være meget smuk og meget rig ogsaa var meget
koket. Det var nok en meget almindelig Egen-
skab hos jødiske Damer, — og i Grunden var
han vist ikke saa lidt godtroende. Hun huskede
nu ogsaa, hvordan Hofjægermesterinden engang
havde slaaet paa, at han var kommen ret ufor-
skyldt ind i det Forhold.
Henimod Maaltidets Slutning slog Per til al-
mindelig Forbavselse paa sit Glas og rejste sig.
Han udbad sig Tilladelse til at lægge Beslag paa
Opmærksomheden et Øjeblik, — han vilde gerne
benytte denne Lejlighed til at takke Hofjæger-
mesteren og Hofjægermesterinden for den store
og overbærende Gæstfrihed, han saa længe havde
nydt her paa Kærsholm.
»De vil da ikke rejse fra os?« afbrød den
sidste ham helt opskræmt og med et uvilkaarligt
Blik paa Inger.
»Desværre! Jeg tør nu ikke længer overhøre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free