- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
164

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164
blive alvorlig drukken, bestemt havde erklæret
ikke at ville drikke mere, skænkede denne dog
op i begge Glassene og skød lumskelig Bakken,
hvorpaa de stod, over imod Præsten. Da han efter
nogen Tids Forløb saae, at de begge var bleven
tømte, klukkede det i ham af Fornøjelse, — han
vidste i sin Omtaagethed ikke, at det var ham
selv, der i Talens Løb havde stukket ogsaa det
andet Glas ud.
Præstefolkene begyndte at tale 0111 at ville give
Ordre til at spænde for, og Hofjægermesterinden,
der var fortvivlet over sin Mand og vidste, hvor-
ledes det vilde ende med ham, opfordrede dem
ikke til at blive. Hun følte sig især ydmyget af
Skandalen, fordi det var Søndag, og fordi Manden
netop havde været i Kirke og hørt Pastor Blom-
berg præke.
Præsten var da ogsaa alvorlig fortørnet. Naar
han alligevel ikke lod sig mærke med noget, var
det, fordi han engang for alle havde sat sig paa
det Standpunkt at lukke Øjnene for Hofjægerme-
sterens moralske Skrøbeligheder. Som den prak-
tisk forudseende Mand, han i alle Livets For-
hold var, underkendte han ikke den Betyd-
ning, det havde for ham og hans hele Stilling
der paa Egnen, at han havde Ord for at være
en Slags Forsyn i det godsejerlige Hjem. Det var
de samme højere Hensyn, der oprindelig havde
bestemt hans Forhold til Hofjægermesterinden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:22 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/7/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free