Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
paa Kærsholm Mark. Som hun der havde
siddet ved hans Side i sin jomfruelige Uskyld,
tronende som et Guddomsbillede paa den moder-
lige Jord, der spredte sine Blomster for hendes
Fod, — saaledes vilde han mindes hende; og
dette Billede vilde han bære med sig som en
Amulet, der skulde bevare ham for Fristelse og
Fald.
Saa gik han op paa en Høj ved Siden af
Landevejen for derfra at sende detallersidste Farvel
til den idylliske lille Plet under den skovklædte
Brink. I det samme blev han opmærksom paa,
at Himlen var ganske overtrukken. Det var og-
saa bleven underlig mørkt, og ude i Nordvest
luede Solen brandrød mellem sorte Skyer ligesom
et osende Lys, der brænder ned i Stagen.
Det havde været lummert flere Dage, og Per
blev hurtig klar over, at der var et Uvejr i Frem-
brud. Han befandt sig omtrent midtvejs mellem
Bøstrup og Kærsholm, saa han vilde blive nødt
til at tage Benene paa Nakken, dersom han skulde
komme tørskindet hjem. Han haabede i hvert
Fald at skulle kunne naa ind til Borup, inden
Skyllen kom, — men dette Haab viste sig snart
forfængeligt. Der var allerede faldet et Par store
Draaber, og ikke længe efter trommede Regnen
lystig paa hans Hattepuld.
Ved en Drejning af Vejen fik han Øje paa et
Skur, der stod et Stykke ude paa Engen. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
