- Project Runeberg -  Lykke-Per / 7. Hans Rejse til Amerika /
184

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en saadan Mangel paa Mod og Evne til at se
Sandheden fast i Øjnene! Hvad vilde hun ikke
have givet for, at han denne ene Gang havde
været fuldt ærlig mod hende og aaben tilstaaet, at
han var kommen til at holde af en anden. Men
nej! Troldenaturen sad ham for dybt i Kødet.
Sin Lysskyhed formaaede han ikke at overvinde.
Det var det egenlig »sideniuske« ved ham, at hans
naturlige Følelser absolut skulde udsmykkes. Som
i sin Tid hans Fremtidsideers nationale Betydning
altid havde skullet pynte hans Egenkærlighed,
saadan skulde nu Religiøsiteten tjene som Skjold
for hans Klejnmodighed.
Men saadan var det jo bestandig med disse
Kristne. Hun huskede nok den Dag, da Per kom
herud efter Bruddet med Max Bernhardt og i barn-
agtigt Selvbedrag opfattede sit Nederlag som en
Bedrift, der gav ham Ret til at triumfere. Hun
forstod det nu, at ogsaa hans Forhold til Oberst
Bjerregrav havde været præget af denne Jesuitisme,
der som et aandeligt Modermærke forraadte hans
Afstamning. Denne Stædighed, som han selv tog
for Stolthed, denne bryske Stejlhed, der saae ud
som et Overmaal af Kraft, havde i Virkeligheden
været et Afmagtstegn, en tilkittet Brist paa Person-
lighed og Selvtillid.
Naa! — hun rejste sig op, løftede Hænderne
over Hovedet og trykkede dem ned mod Haaret.
Hvad vilde hun nu plage sig mer med den Slags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/7/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free