Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
fra hans Vej. Ud fra det Rum i hans Hjerte,
som han havde troet uafhjælpeligt øde, tomt og
mørkt, straalede nu Ættens gyldne Skat, Troens
Klenodie, samlet af fromme Forfædre, nidkært
værnet fra Slægt til Slægt, øget gennem Selvtugt
og Trængsler. — Saa var han da en Kongesøn
alligevel! Livsens Krone, den ydmyge og sønne-
lydige Samfølelse med Verdens Behersker, med
den evige og uforanderlige Gud, var skænket ham
som Vuggegave; og alle sande Goder, Hjertets Fred
og Sindets Tryghed, Glæde ved Livet og Frygt-
løshed i Døden, hørte til hans Arvelod.
Han havde taget Plads paa den lille Bænk
overfor Mindestenen, hvor Faderens Navn — Jo-
hannes Sidenius — stod indridset med store Guld-
bogstaver. Det var en dejlig, blikstille Avgust-
morgen, og han var ganske alene. Der var ikke
et Menneske at se eller høre paa hele den store,
murindhegnede Begravelsesplads. En kornblomst-
blaa Himmel hvælvede sig over den høstlige Jord,
hvor et Solskinssmil netop brød frem gennem
Natteduggens Taarebad. Overalt i Luften flimrede
den flyvende Sommersregnbuefarvede Spind. Hæk-
ker og Buske var som overdragne med Sølvmor,
og hvert Blomsterbæger og hvert Straa var tungt
af gyldne Draaber. Øverst oppe i de gamle, taarn-
høje Popler, som dannede en bred Allee gennem
Kirkegaarden, susede det svagt; men nede over
Gravene rørte der sig ikke et Blad, og Stilheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
