Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
bart, at han endnu engang i Stilhed gjorde Pers
Regnskab op og vejede Mulighed og Risiko mod
hinanden.
»Nej,« — kom det saa som et Træskospark
efter endte Overvejelser. »Jeg vil it befat’ mig
med’et.«
Næsten før Ordene var udtalte, havde Per
grebet sin Hat og stormede mod Døren uden
Farvel.
Udenfor blev han roligere. Han sagde til
sig selv, at han havde ingen Ret til at beklage
sig. Han havde selv været med i den kannibal-
ske Offerdans omkring Guldkalven. Hvad Under, at
Dyret stangede nu, da han ikke længer vilde blote.
Men hvad skulde han gøre? Penge maatte
han skaffe. Han ejede knap hundrede Kroner
i Kontanter.
Han var gaaet ind i Frederiksberg Have og
sad her længe paa en Bænk og brød sit Hoved
med at finde en Udvej. Den Opfindsomhed, der
var hans Styrke som Tekniker, svigtede ham
heller sjelden, hvor det galdt Vanskeligheder af
anden Art; og da han en Timestid efter rejste
sig fra Bænken, havde han da ogsaa sin Plan
færdig. Han vilde henvende sig til Oberst Bjerre-
grav. Denne Mand var han jo ovenikøbet et
Besøg skyldig. Dog var det ikke hans Me-
ning at prøve paa at laane Penge af ham;
Obersten skulde blot være hans Mellemmand og
Lykke-Per. VIII. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
