Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
med foldede Hænder og bøjede Hoveder, og han
læste paa deres Læber, at de alle i Tavshed gen-
tog Præstens Ord. Og i Drømme faldt der et
nyt Lys over hans Sjæls mysteriøse Omven-
delse. Idet han tænkte paa, at ogsaa han Søndag
efter Søndag havde været indesluttet i Menighe-
dens Forbøn, at man i hver Kirke i Kristenheden
havde anraabt ogsaa om hans Frelse, og det i fuld
Tillid til, at en Troendes Bøn ikke var et virknings-
løst Suk, men at den var en Aandens Kraft og
Værge for den, for hvem den opsendtes — —
Han vaagnede med et Ryk og slog Øjnene op
i et halvmørkt, lavloftet Værelse med et enkelt
Vindu, for hvilket Gardinet var rullet ned. Det
varede noget, før det gik op for ham, hvor han
var; og da jog det paany igennem ham, og hans
Kinder brændte.
Med bankende Hjerte saae han sig omkring.
Der stod Moderens Mahogni-Sekretær med de
runde, benhvide Nøgleskilte, der stirrede hen paa
ham som forbavset opspilede Øjne. Der var Kurve-
stolen, som han huskede fra sin Faders Døds-
værelse. Og Puffen med det haandbroderede Sæde,
som Moderen altid havde været saa øm over. Og
derhenne paa Spejlkonsollen laa endnu som i
hans Drengeaar den store, afrikanske Konkylie,
i hvis blodrøde Indre Havets vilde Sange tonede
. . . dette koglende Spøgelsebrus, hvortil han som
Barn havde lyttet med saa megen Undren, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
