- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
31

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31
at faa en Fornemmelse af, at der bragtes ham et
lønligt Bud dybt inde fra Evigheden.
Han vilde nu kalde paa Signe. Han følte sig
efter Søvnen helt rask, kun lidt træt og noget
tung i Hovedet. Men i det samme blev der ringet
ude fra Forstuedøren. Lidt efter hørte han Eber-
hards Stemme derinde i Stuen ved Siden af.
Der gik igen et lille Stød igennem ham ved
Lyden af denne Stemme, der saa mærkelig lignede
Faderens. Ogsaa den Maade, hvorpaa Broderen
gik op og ned ad Gulvet, mens han talte, var saa
aldeles Faderens, at det næsten blev uhyggeligt.
Han hørte nu, at Signe fortalte ham, hvad der
var sket; og skønt de begge talte med dæmpede
Stemmer, kunde han nogenlunde følge deres Ord-
veksling. Eberhard bebrejdede Søsteren i ret op-
irret Tone, hvad hun havde gjort. Det havde
været rigtigst, sagde han, straks at køre til et
Hospital. Naar man ikke med Sikkerhed vidste,
hvad et Menneske fejlede, var det altid det eneste
korrekte. Maaske var det ovenikøbet en smitsom
Sygdom. Der burde i det mindste øjeblikkelig
være sendt Bud efter Lægen.
Per havde ligget stille og lyttet men vilde nu
ikke høre mere. For straks i Fødslen at nedslaa
en Følelse, der var begyndt at sætte sig op mod
hans Forsonlighed, sagde han til sig selv, at
Broderen havde Ret. I hvert Fald: nu maatte og
skulde Udsoningsværket fuldendes. Øjeblikket var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:40 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/8/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free