- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
39

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39
Søskende; han boede i sin gamle Lejlighed paa
Nørregade men kom her regelmæssig hver Dag
Klokken tre til Middag, saadan som han havde
gjort det allerede i Moderens Tid. Per blev nu
ganske rørt over, at han trods deres lille Skær-
mydsel var gaaet den lange Vej herud alene for
at høre til hans Befindende, og han trykkede bro-
derligt hans Haand.
Til nogen fortroligere Samtale med ham eller
med Signe kom det dog stadig ikke. Han kunde
ikke engang blive klog paa, hvorvidt de over-
hovedet vidste Besked om hans Brud med Jakobe.
Han havde et Par Gange i Løbet af Eftermid-
dagen forsøgt at lede Talen hen derpaa overfor
Signe; men hun havde hver Gang med synlig Uro
givet sig til at tale om andre Ting. Ogsaa Eber-
hard syntes ganske utilbøjelig til at komme
ind paa Emnet, endsige til selv at give Anled-
ning til nogen Tilstaaelse. Per vedblev at have
en Fornemmelse af, at de med al deres Omhu
og Deltagelse var paa deres Post overfor ham
og navnlig stadig var tilbøjelig til at udlægge selv
den uskyldigste Ytring af ham som et Forsøg paa
at gøre sig til af sin Fortid og sine Forbindelser.
I den Henseende tog han nu heller ikke meget
fejl. Hverken Eberhard eller Signe havde fore-
løbig stor Tillid til Oprigtigheden af hans Om-
vendelse, — dertil syntes han dem endnu langt-
fra nedbøjet nok. At hans Forlovelse med den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free