Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
give sig Verdens Herrer i Vold. At Vejen til
Gud var en Prøvelsernes Vej, var jo endelig heller
ikke noget Nyt for ham; det havde han hørt alle-
rede, da han sad paa Skammel ved sin Moders
Seng. Naar han ikke desmindre nu var bleven
saa overrasket og forskrækket ved Udsigten til vir-
kelig at komme til at lide for sin Tros Skyld, saa
maatte det jo være, fordi han hidtil havde opfattet
hine Ord som en velklingende Talemaade. Og saa-
dan forholdt det sig vist ogsaa. Det gik op for
ham, at Pastor Blomberg, ved hvem han havde
modtaget sin religiøse Indvielse, og som i sin For-
kyndelse kunde finde saa følte og rammende Ord
for Glæden og Gevinsten ved Livet i Gud, havde
manglet overbevisende Kraft, hvor Talen var om
Ofrene og Lidelsen. Det var da paa Tide, han
blev erindret om, at Ordene om den tornestrøede
Sti og de saarede Fødder var at tage efter Bog-
staven. Og dette skræmte ham ikke heller, fordi
han havde en Forudfølelse af, at det altsammen
kun vilde føre ham nærmere til Gud og bringe
Klarhed over meget af det, som nu var skjult for
ham og i sin Skjulthed ængstede ham og gjorde
ham usikker.
Med alt dette — Midler til at opholde Livet
maatte han jo skaffe sig, og han tænkte et Øje-
blik paa Hofjægermesterens. Men han forka-
stede straks Tanken. Hellere alt andet! Takt var
ikke de Folks Sag, og det vilde ikke kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
