Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
raaden var bleven syg paa Rejsen og ventedes
først hjem efter Jul. Han maatte da nu for-
søge det yderste Middel og henvende sig til en
Pengeudlaaner, en Aagerkarl. Han gennemgik
en Dag i Bladene de enslydende Bekendtgørelser
med Smaatryk, hvormed disse Menneskevenner
daglig bringer sig i Erindring, og han bestemte
sig tilsidst for en Mand, som hed Søndergaard, et
Navn, der i hans Øre havde noget tillidsvækkende
ved sig, fordi der hjemme i hans Barndomsby
havde boet en skikkelig gammel Kagekone af det
samme Navn. Da han vidste, at man bedst traf
den Slags Folk om Aftenen, naar det var bleven
mørkt, ventede han til henimod Sekstiden og
gik saa ind til Byen.
Hr. Søndergaard, der kaldte sig Ejendoms-
kommissionær, boede i en af de stille Smaagader
omkring Domhuset, hvorigennem Folk skyder Gen-
vej, naar de har travlt, men hvis Navne de fær-
reste kender. Per maatte da ogsaa spørge sig
frem og læse paa Hjørnetavlerne for at finde
den rigtige Gade. Det var et lille, smalt og
mennesketomt Stræde med en eneste Lygte, som
netop stod foran det Hus, han søgte. Han traadte
ud paa Gaden og saae op mod anden Sal, hvor
Hr. Søndergaard skulde bo. Der var kun tre
Vinduer, og der saaes Lys i dem alle. Manden
var da rimeligvis hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
