Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
været overbevist om, at hun ikke holdt af ham.
Den Forandring, der var foregaaet med hans Ydre,
havde nu ogsaa gjort ham saa fremmed for hende,
omendskønt hun fandt, at den ikke misklædte
ham. Nu, da han var borte, syntes hun alligevel,
at han havde efterladt en underlig Tomhed i Præ-
stegaarden, og Resten af Dagen sneg sig hen for
hende, uden at hun rigtig kunde finde Hvile noget
Sted. Hun flyttede sig fra Stol til Stol, fra Stue
til Stue og begyndte at føle det som en Ulykke,
at hun nogensinde havde lært ham at kende.
Denne Uro og Usalighed, der var hendes Natur
saa fremmed, pinte og beskæmmede hende. Til-
sidst sad hun ved Vinduet inde i sit eget lille
Kammer og stirrede fortabt ud i Haven, hvor Solen
i sin Nedgang forblødte bag de rimpudrede Træer.
Hun tænkte paa en Skikkelse, et halvt uhygge-
ligt Eventyr-Billede, som Per under Besøget havde
kaldt frem i hendes Erindring, og som siden
havde forfulgt hende. Med sit tavse, indesluttede
Væsen, sit blege Ansigt, sit store, mørke Skæg og
disse underlige Havmandsøjne havde han mindet
hende om »Den flyvende Hollænder«, saaledes
som denne var bleven fremstillet i en Opera, hun
for et Aarstid siden havde set i København. Navn-
lig saae hun hele Tiden for sig det højtidelige
Optrin, hvor den stakkels omflakkende Sømand,
jaget af Hjemløshedens Forbandelse, har søgt
Ly mellem de norske Skær og under langsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
