- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
87

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87
Vejret var desuden smukt, Føret godt, og han
trængte til Bevægelse efter den lange Indesidden.
Vintersolen kastede sine lange Skygger henover
Markerne, hvor hist og her et Par svangre Faar
gik og pillede paa Baargræsset. Han var ved
godt Mod og saa rolig, at han selv forundrede
sig derover. Med en ejendommelig, næsten reli-
giøs Betagethed hørte han Lyden af sine taktfaste,
sideniuske Skridt paa den frosthaarde Vej. Det var,
som om denne Lyd forbandt ham med en Verden
langt, langt borte, hvorfra der paa hemmeligheds-
fuld Vis tilstrømmede hans Legeme Kraft, hans
Sind Fortrøstning, hans Tanker Fred.
Nu gik naturligvis alting ganske anderledes
end beregnet. Den første, han saae, da han kom
ind gennem Præstegaardsporten, var Fru Blom-
berg, der stod midt i Gaarden omringet af sine
Høns. Med knebent afmaalt Venlighed takkede
hun for den Hilsen, han overbragte, og bød ham
indenfor. Her sad Inger ganske rigtig ved Kla-
veret; men Moderen veg ikke fra Stuen, og Spørgs-
maal og Svar naaede ikke langt udover Hofjæger-
mesterens Sygdom. Tilsidst kom Præsten ind i sin
lille, sorte Lastings Jakke og erobrede øjeblikke-
lig Samtalen, og Per var allerede forberedt paa
at maatte gaa bort med uforrettet Sag.
Da hørtes der pludselig Hovslag udenfor i
Gaarden; en gammeldags Kalesjevogn svingede op
for Døren. Det viste sig at være en ældre Nabo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free