Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Huset, som laa et Stykke fra Vejen ved Foden
af en Bakke, var bygget i Villastil og havde en
ret anselig Have, der selv nu i sin Vinternøgen-
hed gav Stedet et hyggeligt og indbydende Ud-
seende. Han blev helt højtidelig stemt ved Sy-
net. Var det muligt, at dette fremmede Hus
engang skulde blive hans Hjem, at denne lille
lune Rede stod der og ventede paa at gemme
hans Lykke? Skulde han, der havde forbrudt sig
mod alle Livets Skytsaander, engang sidde der-
inde bag de nu saa tomme Vinduer med Inger
ved sin Side, beskærmet af de samme milde og
gode Magter, han havde trodset? Skulde hans
Børns Latter og Graad engang lyde herud paa Vejen
fra den nu saa stille og øde Have? Og deroppe
paa Bakken bagved Huset, — ja, deroppe skulde
hans Forsøgsmølle rejses og maaske en Dag for-
kynde Verden en stor Sejr.
Han smilte inderlig hen for sig. Og han
tænkte ved sig selv, at var Gud en streng Dom-
mer, som straffede haardt, ja skaanselsløst, saa
var han ogsaa en gavmild Herre, der belønnede
kongeligt!
Da han var kommen ind i en Kupe og Toget
skumplede afsted, befandt han sig ene med en
lille, hvidhaaret Mand, i hvem han snart gen-
kendte den Præst, der sammen med sin Frue
havde gjort Visit hos hans Svigerforældre den Dag,
han blev forlovet. Præsten, en munter og snak-
Lykke-Per. VIII. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
