Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
ligegyldigt, saa uvirkeligt. Hun sad der i sin lille
Have med en Pude bag Nakken og en Skammel
under Fødderne og saae med lange Blikke efter
Børnene, der gik forbi paa Gangstien udenfor.
Det var mest Fattigbørn, hun saae, — blege
og forkomne Stakler af den Slags, hvoraf det
vrimler i Fabriksbyer, selv i saadanne smaa og
landsbyagtige, hvor Fortovene grønnes ved For-
aarstid. To Gange om Dagen stormede de forbi
paa Vejen til og fra Almueskolen, som laa der i
Nærheden. Særlig havde hun lagt Mærke til en
Purk paa en halv Snes Aar med en usund, blaa-
lig Ansigtsfarve og store Kirtelsaar under Næsen
og paa Kinderne. Han kom altid langt bag de
andre, trissede afsted med sin Tavle under Ar-
men paa et Par slæbende Trætøfler ligesom en
gammel Mand. Da hun var kommen saa vidt
til Kræfter, at hun kunde bevæge sig lidt udenfor
Haven, standsede hun ham en Dag og tiltalte
ham med et Par venlige Spørgsmaal. Drengen
stirrede uforstaaende og sky op paa hende med
et Par store, blaa, glædeløse Øjne og fortsatte saa
sin trætte Gang uden at svare. Efter at have
gaaet et halvhundrede Skridt skottede han æng-
stelig tilbage; og da han saae, at hun var bleven
staaende og havde fulgt ham med Øjnene, skød
han Ryggen i Vejret som for at dække sig mod
en Fare. »Stakkels Fyr!« sagde hun ganske højt og
gik tankefuldt videre; — der havde været noget ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
