- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
109

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109
Hun slog sig da heller ikke længe til Ro med
en passiv Deltagelse for de Underkuede. Som et-
hvert stærkt Indtryk straks kaldte paa Virksom-
hedsaanden i hende, førte ogsaa denne nye Følelse
hende uden lange Overvejelser ud i Handling.
Med Bistand af sin Værtinde, en skikkelig Under-
officersenke, fik hun indrettet en Slags Marke-
tenteri ude i Haven, hvor de forkomne Børn paa
deres Vej til og fra Skolen gratis kunde faa et
Maaltid Mad og en varm Drik. Den Sum af Øm-
hed og Opofrelsestrang, hun havde opsparet til
sit eget Barn, kom nu denne Flok af Hjemløse
tilgode, spredtes over et halvhundrede skurvede
Hoveder og voksede dermed. Sagen vakte stor
Opsigt i den lille By, hvorfor Børnene i Begyndelsen
holdt sig tilbage; dog, Suppeduften, der trængte
ud til dem gennem Stakittets Tralværk, og Synet
af de altid dækkede Borde overvandt lidt efter
lidt deres Skyhed. Endog den lille blaablege Knøs
med de store Kirtelsaar sad en skøn Dag derinde
i Haven og proppede sig.
For Jakobes Vedkommende førte dette Forsøg
videre. Efterhaanden som hendes legemlige Kræfter
vendte tilbage, udøvede det store Verdensrøre sin
gamle Tryllemagt over hende. Hun, som for kort
Tid siden kun ønskede sig Døden, følte atter
med stormfyldt Hjerte, at Livet kaldte paa hen-
des Evne og Vilje. Hun skrev derom til sin Ven-
inde i Breslau:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:40 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/8/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free