- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
110

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110
»Har du nogensinde rigtig tænkt over, hvilken
fortvivlet Lod vor Tid — vor store, virksomme Tid!
— har beredt Børnene i fattige Forhold, og hvor
ubarmhjertig lidt der fra Samfundets Side hidtil
er gjort for at skabe dem en menneskelig (eller
blot naturlig) Tilværelse? Fra et tomt Rum, der
kaldes et Hjem, og hvor de sjelden ser hverken
Mor eller Far, drives de smaa Stakler til en
Skole, der for de fleste staar som en offenlig Straffe-
anstalt, og som i mange Tilfælde heller ikke er
meget andet. Samfundet, hvortil de skulde lære
at se hen med Tillid og Fortrøstning som deres
usvigelige Forsorg og Beskytter, møder dem over-
alt i sin mindst tiltalende Skikkelse: som en
ufordragelig Skolemester, et brutalt Politi, et
nærgaaende Fattigforstanderskab, en Præst, der
taler til dem om Død og Dom og Helvede.
Hvor skal der under disse Omstændigheder kunne
vækkes en Samfundsaand i dem, hvoraf engang
i Tidernes Løb en virkelig, borgerlig Broderskabs-
følelse kan udvikle sig? Paa en Befæstelse af det
opløste Familjeliv nytter det vist næppe at tænke.
Forældrehjemmet, der før var Samfundslivets Basis,
er vistnok en Institution, der er dødsdømt af
Udviklingen. Men hvad skal der da sættes i Stedet?
— Dette Spørgsmaal optager mig i denne Tid,
saa jeg holdes vaagen af det om Natten. For de
Voksne har det Offenlige sørget. De har Kirke
og Variete, Foredragssale og Ølknejper, Teater og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free