Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
ende Kristen. Ja, han kunde ikke engang længer
ønske at blive det.
Det var endda mindre den strenge Verdens-
forsagelse, der skræmmede ham tilbage. Tilfreds-
stillelsen ved et saadant indadvendt, verdensfjernt
Liv forstod han netop bedst. Det var Lidenskaben i
deres Bønner, Arten af deres Forhaabninger, som
forfærdede ham. Han havde i de sidste Aar selv
bedt ofte, undertiden flere Gange daglig, naar han
følte Trang dertil. Men Bøn og Andagt havde for
ham væsenlig tjent som et Styrkelses- og Renselses-
bad for Sjælen, en Flugt fra jordisk Urenhed og
Begær. Dog forstod han ogsaa dem, som til-
troede Bønnen Magt til virkelig at afværge Ulykker
og bringe Hjælp i Farens og Nødens Stund. Men
gennem hine, virkelig fromme Kristnes Bønner gik
der som et Suk efter Trængsel og Smerte. I deres
Sky for Verden, i deres Angst for Fristelsen, med
deres Opfattelse af den Kristnes Liv som en uop-
hørlig Pilgrimsgang nedbad de selv Vanheld og
Forfølgelse over deres Hoveder.
»Bespis mig, o Herre, med Taarebrød og giv
mig bredfuldt Maal af Taarer at drikke. Dig
overgiver jeg mig og alt, hvad mit er, til Tugt og
Beskæmmelse. Din Revselse tynge paa mig, og
din Svøbe belære mig. Thi det er Naade for din
Ven, at han af Kærlighed til dig skal lide og
plages. Jeg takker dig, at du ikke har skaanet
mine Synder, men tugtet mig med haarde Slag.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
