Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
været Præst. Da hun tilmed havde den Vane al-
drig at høre efter, hvad andre sagde, men blev
ved at lade Munden løbe, var hun tilsidst den
eneste, der talte.
Da de to Mænd kom tilbage til Studereværelset,
følte Per straks, at deres afbrudte Samtale ikke
længer lod sig genoptage. Præsten var bleven tavs,
og han saae paa hans Afskedsforberedelser uden
at opfordre ham til at blive. Dog fulgte han denne-
gang Per helt ud i Forstuen, takkede ham paany
for den Opmærksomhed, han havde vist ham, og
sagde, at det altid vilde være ham en Glæde at
se ham, naar hans Vej faldt der forbi.
Per blev glad for Opfordringen og gjorde sig
i den følgende Tid hyppigt Ærinde i Præstegaarden
i Anledning af Grøftegravningen i Engen. Tilsidst
kom han der uden nogetsomhelst Paaskud og følte
sig dog altid velkommen. Ved Gudstjenesten i
Borup Kirke viste han sig derimod aldrig, og det
var ikke alene Hensynet til Svigerfaderen, der
holdt ham borte. Det Indtryk, han havde bevaret
af Pastor Fjaltrings Præken fra den eneste Gang,
han havde hørt ham tale, fristede ikke til en Gen-
tagelse. Paa en Prækestol gjorde Pastor Fjaltring
en underlig Mester-Jakel Figur. Han var en Sand-
hedssøger, ingen Stemningsvækker, endsige nogen
Forkynder. Man skulde søge ham i hans Enebo.
Og selv der kunde han undertiden ved et ufor-
modet Besøg flagre besynderlig forlegent og ube-
Lykke-Per. VIII. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
