Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
en Ulykke. Per satte sig øjeblikkelig i Bevægelse
for at lede Efterforskningen. Han sendte Mandskab
ud for at gennemsøge Skovene og satte andre til
at bundskrabe Aaen og alle Mosehuller derom-
kring. Tilsidst fandt man Præsten oppe paa hans
eget Loft, hvor han havde hængt sig inde i et
stort, gammelt, tomt Klædeskab.
Per havde i de sidste Aar været den eneste,
Pastor Fjaltring havde været glad ved at se, og
overfor hvem han havde udtalt sig med nogen
Aabenhjertighed. Endnu faa Dage før hans For-
svinden havde Per siddet flere Timer hos ham
og ved den Lejlighed netop beundret den tilsyne-
ladende Ro og Sjælsstyrke, hvormed han talte
om sig selv og sin Enkemands-Ensomhed. Med
sine legemlige Lidelser spøgte han endog. For
Smerter skulde man være taknemlig, havde han
sagt; de bevarede Sindets Friskhed. Og han havde
givet en humoristisk Historie tilbedste om, hvor-
ledes han engang var kommen for Skade at ned-
synke saa dybt i Grublerier over Arvesyndens
Mysterium, at han havde været paa Nippet til at
gaa fra sin Forstand.
»Men saa skænkede en naadig Trækvind mig
i det samme en forfærdelig Tandpine, et rigtig godt
og velsignet Kindtandsmartyrium, — og Pokker tog
ved baade Arvesynd og andet saadant Djævelskab,
saa jeg gerne havde givet selve min Daabsattest
for en god Krydderpose.«
li*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
