Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Nu gik der igen et Aar, og et til, og endnu
tre, der alle forsvandt med den særegne, umærke-
lige Hast, som Tiden har paa Landet, hvor den
enkelte Dag kan krybe langsomt nok afsted, men
hvor Aarene flyver. I den lille Villa-Idyl under
Rimalts grønne Banker tumlede allerede tre Børn,
en fem Aars Dreng og to Smaapiger, ægte Side-
nius’er, lysblaaøjede og brunlokkede. Den store
Aaregulering var for længe siden heldig afsluttet,
og Per havde ofte talt om at søge andetsteds hen;
men Inger vilde nødig bort fra Egnen; hun el-
skede sit nye Hjem, som hun før havde elsket
det gamle, og satte sin Stolthed i at gøre sin lille
Husholdning til et Mønster paa Orden og Hygge.
Per havde iøvrig heller ikke selv rigtig Mod
til at bryde op fra de tilvante Forhold. Dagene
gled saa fredeligt hen her, Børnene trivedes, og
Inger var saa rørende glad og taknemlig, fordi
hun fik Lov til at blive boende i Nærheden af
Forældrene og sine gamle Venner. Udenfor sit
eget Hjem følte han sig rigtignok stadig som en
Fremmed; men trods sin Ensomhed havde han
faaet Egnen kær. Særlig havde hans egen lille
Jordstump med Hus og Have vokset sig saa fast
til hans Hjerte, at der aldrig behøvedes megen
Overtalelse for at faa ham til at opgive Tanken
om et Opbrud. Saa havde han nu ogsaa hidtil
— i hvert Fald indtil den allersidste Tid —
haft tilstrækkeligt at gøre der paa Egnen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
