- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
175

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

175
med nogle friske Blomster eller et Par Potteplan-
ter. Han taalte ikke godt Blomsterduft. Og Na-
turens lysmættede Farver harmonerede i Alminde-
lighed kun daarligt med de Stemninger, i hvilke
han holdt mest af at hygge sig inde.
Et eneste Kunstværk saaes der i Stuen; det var
et stort Marmorhoved, som var anbragt oppe paa
den velfyldte Reol og knap fandt Plads der under
det lave Loft. Det forestillede en ung, næsten
skægløs Mand med kruset Haar, en bred og kraf-
tig Pande, en regelmæssig Næse og en smukt
formet Mund, der — ligesom paa klassiske
Byster — stod en lille Smule aaben for at for-
høje Indtrykket af Liv. Hovedet drejede stærkt
til Siden, hvorved der forekom et virkningsfuldt
Muskelspil paa den svære Nævefægterhals. Fra
Panden trak en dyb Viljesfure sig ned mellem de
omtrent sammenvoksede Bryn; Blikket var by-
dende, Smilet lyste som i et Overmaal af Mod og
Ungdomskraft.
Det var hint idealiserede Ungdomsportræt af
Per, som paa Bestilling af Baronessen var bleven
modelleret under hans Ophold i Rom. Hofjæger-
mesterinden, der havde set sig nødt til at indløse
det paa sin Søsters Vegne, sendte det i sin Tid til
Inger som Bryllupsgave. Men Inger fandt Bysten
i enhver Henseende afskyelig og vilde sætte den
op paa Loftet. Tilsidst fik den Lov til at staa
ovenpaa et Hjørneskab i Spisestuen, hvor den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lykkeper/8/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free