- Project Runeberg -  Lykke-Per / 8. Hans sidste Kamp /
179

(1898-1904) [MARC] Author: Henrik Pontoppidan
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179
skønt hans indre Menneske i Mellemtiden var
bleven døbt, var han lige saa krigersk sindet som
dengang; kun bekæmpede han nu, hvad han før
havde besunget. Han havde de sidste Aar i høj
Grad haft Lykken med sig. Efter at alt var slaaet
fejl for ham inde i Hovedstaden, havde han søgt
Trøst i Provinsen og her hurtig fundet den saa
længe og heftig attraaede Paaskønnelse. Han galdt
nu for en Mand af Betydning ikke alene her i
Rimalt, hvor man var stolt af at have en virkelig
Skribent i sin Midte, men ogsaa rundt om i
Landet, ja selv i København. Hans Navn var
bleven bekendt gennem forskellige af de store Pro-
vinsblade, i hvilke han optraadte som Literaturbe-
dømmer; og som en af Verdensborgeraandens niog-
halvfemsindstyve Frafaldne var han særlig af
Højskolen bleven modtaget med større Varme
end nogen trofast, som ikke havde haft Om-
vendelse behov. Hans Ungdoms stolte Drøm var
gaaet i Opfyldelse, han var bleven en Banner-
fører, en Holger Danske, og den opvoksende Slægt
svor i god Tro til hans Navn. Her i Rimalt og
Omegn var han nærved at stille selve Pastor
Blomberg i Skygge. Ingers Veninde, Justitsraad
og Godsforvalter Clausens ældste Datter, den
djærve, fuldbarmede Gerda med de varme Øjne,
Egnens i enhver Henseende solideste Parti, havde
øjeblikkelig forelsket sig i ham, og for fjorten
Dage siden havde de holdt Bryllup.
12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 14:09:40 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/lykkeper/8/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free