Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
fremkalde en saa almindelig Livlighed. Selv Inger
havde trods al sin ydre Ro faaet røde Kinder
af Iver.
Per, der ved mange Lejligheder kunde være
saa stolt af sin Kone, ikke alene for hendes Skøn-
heds Skyld, men ogsaa fordi hendes medfødte
Takt og Smag hævede hende et Hoved op over
hendes kvindelige Omgivelser, blev til Gengæld
dybt forstemt, naar han saae hende sidde saa
veltilpas i et Selskab som dette. Skønt hun selv gerne
paastod det modsatte, følte hun sig i Virkelig-
heden fuldkommen hjemme mellem den Slags
Folk. Først naar Sladderen førtes udenfor Ærbar-
hedens Grænser, trak hun sig tilbage i sig selv.
Af den undertiden noget frie Tone, der var i
Brug mellem de rimaltske Damer, naar de sad
alene sammen, havde hun ikke ladet sig smitte.
Med den Korrekthed i Væsen og Tænkemaade,
der havde kendetegnet hende allerede i hendes
Pigedage, lukkede hun ogsaa i sin Fruestand Øjne
og Øren for alt, hvad der kunde støde hendes kvin-
delige Finfølelse. Der var heri noget af den blom-
bergske Farisæisme. Hvad hun ikke ønskede at
vide, det hørte hun ikke. Hvad det faldt hende
ubelejligt at tro paa, det troede hun ikke paa.
Derfor kunde hun være Veninde baade med Apo-
tekerens og Stationsforstanderens Frue, skønt det
var en offenlig Hemmelighed, at den første var
Kæreste med den sidstes Mand, og at de samti-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
