Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
aldrende, forstandig Mand, som havde kendt hende
fra Barnsben. De gik et Stykke bagved de andre
og talte alvorligt sammen om Per.
»Lagde De Mærke til, Doktor, at min Mand
var usædvanlig tavs iaften?«
»Aa ja — nu, De siger det. Er der gaaet ham
noget imod?«
»Det tror jeg ikke. Men — ja, jeg maa sige
det, som det er — De veed jo, at min Mands
Humør i det hele er lidt tungt. Jeg er i den sid-
ste Tid virkelig bleven lidt ængstelig derfor. Tror
De, han kan gaa med en eller anden skjult Syg-
dom?«
Lægen betænkte sig lidt og sagde saa:
»Jeg er glad ved, at De selv spørger mig. Jeg
har netop tænkt paa, at jeg vistnok burde tale
med Dem derom.«
Inger blev heftig forskrækket over Lægens al-
vorlige Tone og standsede.
»Doktor!« næsten raabte hun og greb om
hans Arm.
»Nej, kære — bliv ikke bange. Det var ikke
saadan ment. Deres Mand er jo nok en Del nervøs.
Og disse Anfald af Svimmelhed og de Sidesting, han
undertiden klager over, kan jo være ubehagelige
nok maaske. Men nogen Grund til Bekymring
giver de ganske sikkert ikke.«
»Men hvad er det da, Doktor? De mumler
saa underlig i Skægget.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
