Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
som en dyb Utaknemlighed af ham at beklage
sig. Han kunde blot ikke glemme, at han en-
gang havde holdt et Scepter i sin Haand.
Derfor maatte Inger heller ingenting vide om
alt dette, hvori hun var saa ganske uskyldig.
Hun vilde nu ikke engang kunne forstaa hans
Savn, — det havde han kun altfor tydeligt mær-
ket de Gange, da deres Samtaler var kommen
til at krese om det. Og var det i Grunden saa
underligt? Han forstod jo ikke selv tilbunds
sin uovervindelige Afmagt. At han havde faaet
sit lille Hjem kært, at Inger nødig vilde bort fra
sin Barndomsegn, at han ogsaa selv med Aarene
var bleven noget af et Vanemenneske — det for-
klarede altsammen ikke den trolddomsagtige Magt,
hvormed denne Jordplet trods hans ofte knugende
Ensomhedsfølelse holdt ham fangen. Frygten for,
at han ikke andetsteds skulde kunne forsørge Fa-
miljen, var det heller ikke, der holdt ham tilbage.
Foruden Indbydelsen fra Ingers Onkel, som aldrig
havde fristet ham, havde han afslaaet forskellige
andre, ganske lokkende Tilbud, og han havde
desuden faaet en Velynder i selve Amtmanden,
som havde været meget optaget af hans Aaregu-
lering og flere Gange ganske uopfordret havde
lovet at anbefale ham baade til Indenrigsministeren
og til Vandbygningsdirektøren, der begge var Man-
dens personlige Venner.
Allermindst var det hans Helbred, der æng-
Lykke-Per VIII. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
