Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
paa hvis tredje Side han havde opdaget en Be-
kendtgørelse, hvorfra han nu ikke kunde faa
sine Øjne bort. Det var en med smaa Bogstaver
trykt officiel Meddelelse om en ledig Vejassistent-
post i et af de yderste Vestkystdistrikter oppe ved
Aggertangen, og han stirrede ned paa den med
et saa vedholdende og dog fraværende Blik og
tillige med et saa besynderligt Udtryk, at det til-
sidst vakte Opmærksomhed blandt de nærmest
siddende Gæster. Det var nu ikke, fordi han
tænkte paa at søge Pladsen. Ikke alene var Løn-
ningen saare fattig, men Inger, der var saa meget
for alt, hvad der var fredeligt, lunt og frodigt,
vilde aldrig kunne trives i denne nøgne Klitegn,
hvor Vesterhavsstormen og den saltmættede,isnende
Havgus uophørlig stod ind i al sin vilde, knu-
gende Barskhed. Hvad der gjorde ham saa tanke-
fuld, var, at Pladsen ikke desmindre havde en
sær Tiltrækning for ham og — som det efter-
haanden var gaaet op for ham — netop paa Grund
af Egnens øde Forladthed. Her var igen bleven
tændt et nyt Ledelys for ham under den liden-
skabelige Selvransagelse, hvortil disse urolige Da-
ges Oplevelser havde ført ham. Han syntes med
eet, at han aldrig havde set saa langt ind i sig
selv som i dette Øjeblik. Det var, som saae han
selve sit Væsens Grund afdækket nu. Han for-
stod, at naar han trods al den Medgang, han havde
haft, ikke var bleven lykkelig, saa var det, fordi han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
