Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
ikke vilde være lykkelig i almindelig Forstand.
Han følte, at naar han længtes hjem til Rimalt,
saa var det ikke alene Inger og Børnene eller Hjem-
mets Fred, som drog ham. Den usynlige, spøgelse-
agtige Haand, der havde villet holde ham tilbage fra
denne Rejse — og som var den samme, der gen-
nem hele hans Liv havde grebet ind i alle af-
gørende Øjeblikke for at lede hans Skridt, — det
var hans instinktmæssige Fornemmelse af, at det
var i Ensomheden, hos Savnet og Smerten, hans
Sjæl havde hjemme.
»Bespis mig med Taarebrød og giv mig bred-
fuldt Maal af Taarer at drikke.«
Nu forstod han den paa eengang dragende og
ængstende Magt, saadanne underlige Ord kunde
have over ham. Den store Lykke, han i Blinde
havde søgt, det var den store Lidelse, det var
hint vilde, ulægelige Savn, som hans fordums Læ-
rer, Pastor Fjaltring, saa ofte havde prist for ham
som Guddommens sande Naadesbevisning.
Han løftede endelig Hovedet, — og det var
med en Fornemmelse af at vaagne af et Mareridt,
at han saae udover den solbeskinnede Plads
med dens brogede Liv af Vogne og Fodgængere.
Lidt efter rejste han sig og gik gennem Smaa-
gaderne hjem til sit Hotel ved Vestervold. Men
da han naaede Porten, vilde han ikke derind. Han
gik videre, skraaede over Gaden og søgte ind i
Ørstedsparken, hvor han plejede at gaa om Mor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
